Vægtindikatoren IND360 giver mulighed for fleksibel integration med procesudstyr på flere niveauer, idet den giver mulighed for at vælge det kabinet, der er bedst egnet til opgaven, blandt fire tilgængelige kabinetter: DIN rail-montering, panelmontering, montering til barske miljøer/på bord/væg og DIN rail med separat display.
IND360 byder på et udvalg af præprogrammerede vejeapplikationer, der er klar til brug til f.eks. niveaukontrol i tanke/beholdere og styring af påfyldning/dosering. Vægtindikatoren IND360 kan konfigureres på tre måder, nemlig via tastatur, webinterface og PLC.
IND360-applikationen til niveaukontrol i tanke/beholdere kombineret med indikatorens grafiske display giver klart overblik over processtatus, bestemmer beholderens påfyldningsniveau og udløser automatisk genopfyldning efter behov.
Du kan nemt konstruere et højtydende påfyldnings- eller doseringssystem med påfyldnings-/doseringsapplikationen. Den er yderst konfigurerbar og byder på avancerede funktioner såsom selvoptimering, automatisk opfriskning og en maskine i veldefineret tilstand.
Effektiv integration understøttes med enhedsbeskrivelsesfiler for større automatiseringsprotokoller. Prøveprogrammer som Add-on Profiles til Rockwell og funktionsblokke til Siemens gør det muligt at komme hurtigt i gang med at indhente data.
Udnyt decentraliseret styring maksimalt til udførelse af dine processer. De ekstra applikationer til kontrol af tankniveau og påfyldning eksekverer autonomt dedikerede opgaver. IND360 leveres også med integrerede komparatorer og DIO-funktioner med henblik på styring med ultrahøj hastighed.
IND360 er udstyret med Smart5™-alarmer iht. NAMUR NE 107-standarder, som leverer kategoriseret statusinformation for vejesystemet og tydelige handlinger for brugeren i tilfælde af problemer.