1. Hvor tit skal min vægt kalibreres?

Kalibreringshyppigheden afhænger af, hvordan instrumentet bruges, de anvendte procestolerancer og vejeresultaternes kritikalitet. Vores GWP-verificeringsservice giver konkret vejledning om en tilpasset kalibreringsplan, der lever op til de krav, som din proces og dine vejeinstrumenter stiller. 

Få mere at vide

2. Hvad er måleusikkerheden for en vægt eller et vejeinstrument?

Som med alle måleinstrumenter har vægte og vejeinstrumenter en naturlig måleusikkerhed. Det er her, kalibrering kommer ind i billedet. Den kvantificerer, hvor nøjagtige dine vejeresultater i virkeligheden er, ved at bestemme måleusikkerheden. Det giver dig et plus/minus-interval for hvert vejeresultat.

Få mere at vide ved at se vores video om kalibrering
Læs mere i vores white paper med titlen "Calibration of Weighing Instruments".


3. Hvad er det sikre vejeinterval? Hvordan hjælper det med at sikre nøjagtig vejning?

Det sikre vejeinterval
Det sikre vejeinterval

Det sikre vejeinterval er det interval, inden for hvilket vægten eller vejeinstrumentet giver sine mest nøjagtige resultater. Intervallet ligger mellem en videnskabeligt bestemt nedre grænseværdi (minimumsvægt bestemt ved kalibrering), hvortil der lægges en sikkerhedsmargin (defineret ud fra den valgte sikkerhedsfaktor) og vægtens eller vejeinstrumentets øvre grænseværdi (kapacitet).

Proceskvalitetskravene er opfyldt, hvis den mindste nettovægt ligger inden for det sikre vejeinterval.

Eftersom de fleste producenter ikke oplyser deres instrumenters nedre grænseværdier, er det vigtigt at definere jeres tolerancer for at sikre nøjagtige resultater. 

4. Hvordan kan jeg sikre nøjagtighed mellem kalibreringer?

Over tid kan et vejeinstruments ydeevne ændre sig pga. miljømæssige påvirkninger, almindelig slitage og skader, der ikke umiddelbart er synlige. En rutinetest udført af brugeren kan afsløre, om instrumentet præsterer nøjagtigt nok til jeres behov indtil næste kalibrering.

Få mere at vide om rutinetestning

5. Findes der forskellige kalibreringer til forskellige typer af vægte? Tilbyder METTLER TOLEDO f.eks. kalibrering af analysevægte, kalibrering af præcisionsvægte og kalibrering af industrivægte?

Vores Accuracy Calibration Certificate (ACC) fungerer med alle vægte og vejeinstrumenter, uanset om der er tale om analysevægte, præcisionsvægte eller produktions- eller lastvognsvægte. Du får derfor én kalibreringsløsning, der kan bruges med alle dine vejeinstrumenter.

6. Hvad er forskellen mellem en kalibreringsrapport og en testrapport?

Kalibrering: Kalibrering definerer en vægts ydeevne ved at bestemme måleusikkerheden for instrumentet på dets faktiske brugssted ved hjælp af tre individuelle test: repeterbarhed, excentricitet og indikationsfejl.
Kendskab til måleusikkerheden over hele vejeintervallet vil give den forventede usikkerhed for enhver måling, der vises på en vægt eller et vejeinstrument.

Testrapport: På samme måde er en testrapport en ydeevnekontrol af en vægt eller et vejeinstrument, der anvender et eller flere individuelle testpunkter. Testrapporten viser dog kun resultaterne af disse vejetests samt de potentielle fejl, de måtte indikere. Den definerer ikke måleusikkerheden for en vægt eller et vejeinstrument og definerer derfor ikke instrumentets fulde ydeevne. Testrapporter er typisk ikke nok til at dokumentere overensstemmelse med interne eller eksterne kvalitetsstandarder.