Video

Den nye serie af Washdown-checkvejere

Video

Nye IP69-klassificerede checkvejere til brug i forbindelse med fødevareproduktion

Udforsk vores nye checkvejere, der kan modstå nedvaskning, til vejeanvendelser inden for fødevareproduktion. Udstyret er beregnet til brug i områder, hvor der gøres rent med ætsende rengøringsmidler for at bekæmpe risikoen for bakteriel kontaminering.

Typiske anvendelser omfatter forarbejdning af kød, fisk og skaldyr, men også bagværk og færdigretter, hvor klæge og flydende ingredienser kan løbe over og kontaminere transportbånd og andre dele af maskinen, som er i direkte eller indirekte kontakt med fødevarer. De nye dynamiske checkvejere er designet til de hårde rengøringsrutiner, der findes i fødevareindustrien. Systemerne er IP69-certificeret og kan modstå de fleste ætsende rengøringsmidler og desinfektionsmidler i overensstemmelse med ECOLAB Material Compatibility-testen. Det omfatter systemets touchskærme, som det derfor ikke er nødvendigt at fjerne eller tildække under rengøring, hvilket betyder kortere driftsafbrydelser i forbindelse med regelmæssig rengøring.


C33 PlusLine Washdown-checkvejer – Robust ydeevne

Kombinationen af pålidelig vejenøjagtighed og robust konstruktion giver C33 PlusLine evnen til at levere højpræcisionsvejninger i barske miljøer. Systemets udformning gør rengøring og vedligeholdelse nem. Conveyorbånd kan let afmonteres og monteres igen, og de selvjusterende, elastiske bånd eliminerer behovet for opstramning. I de fleste tilfælde er det muligt at rengøre maskinen med delene på plads, og transportørernes vip-op-konstruktion gør det nemt at få adgang til alle kritiske områder.

Touchskærmen på 12 tommer er placeret foran på systemet for at fremme sikkerheden for medarbejderne og er omfattet af systemets IP69-klassificering – hvilket betyder, at det ikke er nødvendigt at tildække eller fjerne den under rengøring. Systemet leverer nøgledata og statistik på mere end 30 sprog, og der findes yderligere muligheder for tilpasning og brugervenlighed.

Washdown-checkvejeren C35 AdvancedLine – Præcision og alsidighed

C35 er bygget til barske miljøer og leverer præcise vejeresultater via en stabil vejeplatform, der kan modstå højtryksspuling og de fleste ætsende rengøringsmidler. Systemets ramme er udformet ud fra hygiejniske principper med nem adgang i forbindelse med rengøring og skrånende overflader, der modvirker ophobning af væske. Systemet understøtter hastigheder på op til 250 pakker i minuttet og et vejeinterval fra 25 g til 7 kg.

Systemet har til formål at reducere længden af driftsafbrydelser som følge af vedligeholdelse ved hjælp af nem demontering – det tager under et minut at fjerne transport- og vejebånd helt med minimal brug af værktøj. Touchskærmen på 15 tommer er fuldt vaskbar ligesom resten af systemet, og vejesoftwaren understøtter IoT/Industri 4.0-initiativer baseret på åbne interface som OPC UA, Pack ML og Fieldbus.