Hvorfor er kalibrering af vægte vigtigt?

1. Hvad vil det sige at kalibrere en vægt, og hvorfor skal jeg gøre det?

Anden del af dette spørgsmål udløser endnu et spørgsmål: "Hvorfor ville du overhovedet veje noget, hvis din vægt ikke er kalibreret?" Kalibrering af vægte er afgørende for nøjagtige vejeresultater. Hvis man ignorerer denne vigtige service, svarer det til at gætte i stedet for at veje. Det er med andre ord udtryk for forsømmelighed at foretage vejninger med en vægt, der ikke er kalibreret. Vægtes nøjagtighed falder over tid. Det skyldes normal slitage som følge af regelmæssig brug og eksterne faktorer som slag og stød eller farlige omgivelser. Det kan medføre en forholdsvis hurtig forringelse eller forværring over en længere periode. Periodisk, planlagt kalibrering kombineret med hyppig rutinetestning forlænger i høj grad en vægts levetid og vejenøjagtighed.

Men hvad er kalibrering? Kort sagt er kalibrering en kvantitativ sammenligning. For at kontrollere det vejeresultat, der aflæses på en vægt, anbringes et referencelod på vejepladen. Fejlen defineres som forskellen mellem den målte værdi (aflæsningen) og den sande værdi (referenceloddet). Spørgsmålet om, hvorvidt denne fejl er troværdig eller ej, gennemgås herunder. Efter kalibreringen af vægten udstedes et certifikat, hvor aflæsningerne fra vægten sammenlignes med en referenceværdi. Ud fra de anvendte tolerancer bliver vægten enten godkendt eller kasseret.

2. Hvad er fordelene ved kalibrering af vægte?

Kalibrering, der udføres af en autoriseret udbyder, giver følgende fordele:

• Lavere omkostninger. Kalibreret udstyr skaber grundlag for velunderbyggede beslutninger og forhindrer affald, dobbeltarbejde og produkttilbagekaldelser.
• Pålidelige målinger. Brugen af kalibreret udstyr giver garanti for, at målinger foretaget ét sted svarer til målinger foretaget et andet sted. Resultaterne fra alle vægte, der indgår i processen, vil være nøjagtige og pålidelige, og det samme vil gælde slutproduktet.
• Regelefterlevelse. Kalibrering gør det nemmere at bestå interne og eksterne audit.
• Registrering af aldrende udstyr. Alt udstyr ældes med tiden, og kritiske komponenter kan lide under mekanisk stress eller slitage. Afvigelser kan ikke altid undgås, men de kan blive opdaget ved hjælp af periodisk kalibrering.
• Forbedrede processer og højere indtjening. Fortolkning af kalibreringsresultater ud fra fastlagte tolerancer forbedrer processer og forøger i sidste ende indtjeningen.

3. Hvor tit skal jeg kalibrere min vægt, og hvad er risiciene ved ikke at gøre det?

Et kalibreringscertifikat indeholder oplysninger om resultaterne på tidspunktet for kalibreringen. I mange tilfælde formoder den ansvarlige, at kalibreringen er gyldig i et år. Det fører til den fejlagtige konklusion, at et kalibreringsinterval på et år er tilstrækkeligt.

Men ideelt set defineres kalibreringsintervaller ud fra en risikobaseret tilgang. Hvad er f.eks. sandsynligheden for, at noget går galt, og hvor store er konsekvenserne? Store konsekvenser og høj sandsynlighed svarer til høj risiko, hvilket kræver et kortere kalibreringsinterval. Omvendt betyder små konsekvenser og lav sandsynlighed, at risikoen er lav, hvilket giver mulighed for længere intervaller.

At undlade kalibrering er en højrisikostrategi. Skjulte omkostninger og risici forbundet med en ukalibreret vægt kan være meget højere end prisen for selve kalibreringen. Brugen af ukalibreret udstyr kan føre til produktionsproblemer som:

• uplanlagt nedetid
• ringe produktkvalitet
• problemer med processer og audit
• dobbeltarbejde og tilbagekaldelser.

Miljømæssige forandringer kan også føre til uopdagede afvigelser eller voksende tilfældige fejl, som påvirker resultaterne i negativ retning. Periodisk, planlagt kalibrering suppleret med rutinetestning (se herunder) er den bedste måde at reducere kalibreringsrelaterede risici på.
 

4. Hvilke tolerancer gælder for kalibrering af vægte?

Tolerancer afgør, om en vægt opfører sig "godt nok" til at opfylde et bestemt sæt proceskrav. Tolerancerne udgør kriterierne for, om vægten bliver godkendt eller ikke. Tolerancerne kan have rod i en række kilder, herunder myndigheder, produktionsindustrier og selve processen.

Juridiske tolerancer beskytter forbrugere, men tager ikke højde for specifikke producentkrav. Optimering af de procestolerancer, der gælder for måleinstrumenter, kan have stor indflydelse på processens rentabilitet.

5. Er der forskel på kalibrering og justering?

Ja, der er en vigtig forskel. Desværre forveksles udtrykkene "kalibrering" og "justering" ofte.

Kalibrering

Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM) og Joint Committee for Guides in Metrology (JCGM) har udarbejdet et værdifuldt værktøj ved navn International Vocabulary of Metrology (VIM), der kan hjælpe med at standardisere vejeudtryk. Heri definerer punkt 2.39 kalibrering som et aspekt af, hvordan en vægt fungerer:

"Operation, der under nærmere bestemte forhold i første trin etablerer en relation mellem mængdeværdierne med måleusikkerheder fastlagt af målestandarder og tilsvarende indikationer med tilknyttede måleusikkerheder og i andet trin benytter denne information til at etablere en relation til opnåelse af et måleresultat ud fra en indikation."

Med andre ord kalibreres en vægt for at forstå og dokumentere, hvordan den opfører sig. Ovenstående definition angiver også tydeligt, at udledningen af måleusikkerheden er en afgørende del af kalibreringen. En kalibrering af en vægt uden en erklæring om måleusikkerheden er mangelfuld og er i bedste fald en stikprøve.

Justering

Mens en kalibrering udtrykker, hvordan en vægt opfører sig, ændrer en justering på vægtens adfærd. I VIM er "justering" defineret som følger:

"Et sæt operationer, der udføres på et målesystem, således at det afgiver foreskrevne indikationer, der svarer til givne værdier af en mængde, der ønskes målt."

Så at justere en vægt betyder at ændre dens indikationer på en måde, der tillader dem at svare til – i så høj grad som muligt – mængdeværdierne for de anvendte målestandarder.