ACC er bemærkelsesværdigt enkelt, men samtidig effektivt. Det dokumenterer kalibreringsresultaterne på en måde, der er nem at forstå, og sikrer, at jeres udstyr overholder alle gældende bestemmelser og standarder inden for vejeindustrien.
Fordelene ved Accuracy Calibration Certificate

En modulbaseret tilgang, der passer til jeres behov
Et ACC er opdelt i et Core Certificate, der indeholder væsentlige tekniske oplysninger og kalibreringsresultater, og valgfri Tolerance Annexes, som angiver, om udstyret har bestået eller er dumpet branchespecifikke standarder som OIML og NIST Handbook 44.
Derudover giver det unikke GWP Certificate mulighed for et entydigt resultat i form af enten bestået eller dumpet i forhold til jeres konkrete procestolerancer og ønskede produktkvalitet.

Grafiske præsentationer, der er nemme at forstå
De grafiske præsentationer gør det nemt at aflæse og fortolke certifikaterne. De giver hurtigere adgang til væsentlig information og sikrer bedre forståelse af resultaterne.

Processtabilitet ved hjælp af standardisering
ACC er et globalt standardiseret format, der følger kalibreringsvejledningen EURAMET cg-18. Det er det hyppigst anvendte referencedokument ved kalibrering af vejeudstyr. Vejledningen fastlægger ikke kun, hvordan man skal nå frem til kalibreringsresultaterne, men indeholder også detaljerede instruktioner i, hvordan vejeinstrumenters ydeevne kan vurderes under normal brug.

Vi tager kalibrering et skridt videre
Det unikke GWP Certificate, der er baseret på Good Weighing Practice, giver jer et entydigt resultat udtrykt som enten bestået eller dumpet ud fra netop jeres procestolerancer og ønskede produktkvalitet. Dermed opnår I:
- dokumenteret bevis for, at jeres udstyr fungerer inden for det sikre vejeområde
- ro i sindet i forhold til, at udstyret er velegnet til netop jeres vejeprocesser
- garanteret nøjagtighed, der hjælper jer med at spare penge på materialer, spild og dobbeltarbejde.

Hold jer inden for det sikre vejeområde
En vægts sikre vejeområde afhænger af de konkrete proceskrav og -tolerancer. Et GWP Certificate angiver utvetydigt det sikre vejeområde og er derfor med til at give jer fuld kontrol over jeres vejeprocesser. Det sikrer, at I får nøjagtige resultater og undgår dårlige partier og produkter, der er uden for specifikationerne, så I slipper for at skulle gøre arbejdet om.